Hundetegn er et lovkrav

Hundetegn er et lovkrav

Når du får en hund er det vigtigt at få lavet et hundetegn som skal sidde i halsbåndet. Det er et krav fra lovens side og hundeejere kan få en bøde hvis dette ikke overholdes. Derudover er det også din og hundens sikkerhed for, at kunne få hjælp hvis den skulle løbe væk og blive fundet af fremmede mennesker. Derudover skal hunde i dag også være chippet og registrerede i Dansk Hunderegister inden de er 8 uger, hvilket oftest klares af avleren hos dyrlægen inden hvalpen overdrages til den nye ejer. Skulle det ske at hunden er løbet hjemmefra uden sit halsbånd og derefter bliver fundet, vil en hver dyrlæge kunne finde frem til dens ejer ved dens chipnummer.

Hvad siger loven om hundetegn?

Ifølge den danske lovgivning er det et lovkrav at hunden skal bære et hundetegn fra den er 4 måneder gammel. Hundetegnet skal sidde i dens halsbånd og være i rustfrit metal eller et andet materiale tilsvarende metals styrke og holdbarhed. På hundetegnet skal der ifølge loven stå navn og adresse på ejeren, hvilket nogle gange kan være svært at få plads til, derfor vælger mange kun at skrive efternavn. Loven siger dog intet om telefonnummer da loven blev lavet inden mobiltelefonen blev opfundet, men det er altid en god ide at have et mobilnummer på hundetegnet således at ejeren kan kontaktes uanset placering. Overholder man ikke denne lov kan det straffes med en bøde.

Skal hundens navn stå på hundetegnet?

Det er ikke et lovkrav at hundens navn også står på hundetegnet. Nogle hundeejere synes det er fint at hunden bærer sit eget navn, mens andre mener det kan have en negativ effekt da hunden så kan lystre fremmede mennesker da de kan se dens navn og bruge det.

Hvor får jeg lavet et hundetegn?

I begge PetLux butikker kan du få lavet hundetegn. Vi har forskellige størrelser, former og farver så der er med garanti et hundetegn til en hver hund.

Hvad sker der hvis din hund løber væk?

De fleste mennesker vil som det første ringe til det telefonnummer der står på hundetegnet så hunden kan vende hjem til ejeren. Oftest er forløbet ikke længere end dette, men har hunden intet telefonnummer på hundetegnet, vil den højst sandsynligt blive chipscannet hos en dyrlæge eller indleveret til det nærmeste dyreinternat, som derefter vil gøre alt for at finde ejeren. Hvis din hund er løbet væk og du intet har hørt, skal du derfor kontakte dyreinternater i dit område eller politiet og høre om de kender noget til hunden. Der findes Facebook grupper til dyr som mangler, så man kan med fordel slå et billede op der.

Hvis du selv finder en herreløs hund og der ikke er et telefonnummer på hundetegnet, kan du ringe til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på telefon 1812, dog er dette mere ved uheld eller mistanke om vanrøgt og uansvarligt ejerskab, men står du med en hund vis ejer mangler og du er i tvivl om hvad du skal gøre, så ring enten til ovennævnte nummer eller til politiet og få hjælp derfra. 

Forrige artikel Vælg den bedste træning for dig og din hund
Næste artikel En sikker nytårsaften for din hund eller kat

Skriv en kommentar

Vær opmærksom på, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævet felter