Butiksassistent / Salgsassistent

Vi søger 2 servicemindede og kunde-orienterede butiksassistenter til PetLux (Fuldtid)

Kan du skabe positiv energi omkring dig og har du interesse for hunde eller katte?

Er du udadvendt og motiveret for det personlige salg?


Så er et fuldtidsjob som butiksassistent i vores team hos PetLux måske noget for dig. Vi søger lige nu 2 timelønnede butiksassistenter på fuldtid, som kan være med til at sikre den fortsatte udvikling af vores butikker på Østerbro og i Hellerup.

I vores butikker i Hellerup, Østerbro og Frederiksberg tilbyder vi en arbejdsplads med søde kolleger, der alle har en stor passion for dyr, kvalitet, og design. Næsten alle vores ansatte har hund eller kat privat, dette er selvfølgelig ikke et krav, men et stort plus. 


Arbejdsopgaver:

I stillingen som butiksassistent er det dit ansvar at sikre at vores kunder får en god og professionel kundeservice. Herudover, vil du komme til at håndtere en bred vifte af opgaver, såsom: 

  • Servicering og rådgivning af kunder, med fokus på det personlige salg
  • Sikre at butikken fremstår præsentabel og salgsklar 
  • Indgående kendskab til butikkens sortiment, samt have og tilegne dig viden, om aktuelt foder og udstyr
  • Hjælpe med varehåndtering og trimning af butikken
  • Oprydning og renholdelse af butikken

Kvalifikationer:

  • Salgserfaring – gerne fra detailhandel
  • Selvstændig, proaktiv og serviceminded
  • Positivt anlagt og med en god portion humor
  • God til at bevare et overblik
  • Fleksibilitet og mødestabil

Er du den vi søger?

Vi forventer, at du kan tale engelsk, da vi har en del udenlandske kunder. Vi har en stor loyal kundekreds, som vi altid stræber efter at give en kompetent og professionel kundeservice.

Er du den vi søger, så skynd dig at sende din motiverede ansøgning samt CV med foto og eventuelle referencer til direktør Vibeke Hvorslev Svenningsen på mail@petlux.dk

Tiltrædelse: Snarest muligt