Drømmer du om et job hvor du får mulighed for at møde hunde. Er du udadvendt, dyreelsker og motiveret for det personlige salg?

Så er et fritidsjob i vores team hos Petlux måske noget for dig. Vi søger lige nu en dygtig og serviceminded butiksmedhjælper (en til to hverdage og hver anden lørdag), som kan være med til at sikre den fortsatte udvikling af vores butik i Aarhus C.

I vores butikker i Aarhus, Hellerup, Frederiksberg, Østerbro og Herlev tilbyder vi en arbejdsplads med søde kolleger, der alle har en stor passion for dyr, kvalitet, og design. Næsten alle vores ansatte har hund eller kat privat, dette er selvfølgelig ikke et krav, men et stort plus.

ARBEJDSOPGAVER:

I stillingen som butiksmedhjælper er det dit primære fokus at sikre, at vores kunder får en god og professionel service. Herudover vil du komme til at håndtere en bred vifte af opgaver, såsom:

  • Servicering og rådgivning af kunder med kontinuerligt fokus på det personlige salg
  • Sikre at butikken fremstår præsentabel og salgsklar
  • Indgående kendskab til butikkens sortiment, samt have og tilegne dig viden, om aktuelt foder og udstyr
  • Oprydning og rengøring af butikken

KVALIFIKATIONER:

  • Selvstændig, proaktiv og serviceminded
  • Fleksibel og mødestabil
  • Positivt anlagt og med en god portion humor
  • Salgserfaring er et plus – gerne fra detailhandel

OM OS:

Petlux er en dansk familieejet virksomhed i kraftig vækst, og vi elsker hunde og katte - og deres ejere. Petlux tilbyder et bredt sortiment af kvalitets produkter til hund og kat. Fra vores hovedkontor i Herlev, servicerer vi tre webshops og fire butikker i Storkøbenhavn. Vi er et team af passionerede medarbejdere, der alle løber stærkt for at følge med vores vækst. Vi har en alsidig, travl og spændende hverdag præget af godt humør og humor. Vi har også nogle firbenede kollegaer, som du vil få mulighed for at møde.

ER DU DEN VI SØGER?

Vi forventer, at du kan tale engelsk, da vi har en del udenlandske kunder. Vi har en stor loyal kundekreds, som vi altid stræber efter at give en kompetent og professionel service.

Er du den vi søger, så skynd dig at sende din motiverede ansøgning samt CV med vellignende foto til Butikschef Tina Kristoffersen på tina@petlux.dk.

Har du nogen spørgsmål omkring produkter til enten hund eller kat, eller måske foder rådgivning er du meget velkommen til at kontakte kundeservice. Find kontakt oplysninger ved at bruge nedenstående link.
Kontakt kundeservice