Få ting er mere givende end at sige hej til et kuld små hundehvalpe, som ens tæve selv har båret og født. Men for at hvalpene får den bedste start på livet, og din tæve får den bedst mulig ... Læs mere
Få ting er mere givende end at sige hej til et kuld små hundehvalpe, som ens tæve selv har båret og født. Men for at hvalpene får den bedste start på livet, og din tæve får den bedst mulige drægtighedsperiode, er det vigtigt at fodre ko ... Læs mere
Få ting er mere givende end at sige hej til et kuld små hundehvalpe, som ens tæve selv har båret og født. Men for at hvalpene får den bedste start på livet, og din tæve får den bedst mulige drægtighedsperiode, er det vigtigt at fodre korrekt. Det kan være en stor opgave at finde det bedste hundefoder til sin drægtige tæve, og vi har ved Petlux.dk forsøgt at gøre det nemt at finde lige præcis det foder, som passer bedst til dig og din hunds behov.

Vigtig næring

Korrekt fodring er en utrolig vigtig del af en hunds drægtighed. En tæve, der er blevet ernæret korrekt, har nemlig haft muligheden for at opbygge de næringsdepoter i kroppen, som der er brug for under drægtigheden. Disse næringsdepoter indeholder livsvigtige vitaminer, mineraler og proteiner for både tæve og hvalpe. Er tæven ikke blevet ernæret korrekt, vil tæven ikke have samme næringsdepoter i kroppen, hvilket har en indflydelse på kvaliteten af den vigtige råmælk.

Derfor er det ekstremt vigtigt at vælge det rette foder til den drægtige tæve. Måske har du spørgsmål til, hvor længe en tæve er drægtig, og hvor længe man skal købe specielt foder til den drægtige tæve? Det er individuelt, hvor længe en tæve er drægtig, men generelt varer tævens drægtighed som regel omkring ni uger, altså 63 dage. Derefter følger en periode, hvor hvalpene dier. I al den tid er korrekt fodring yderst vigtig.

Stort udvalg af hundefoder fra førende mærker

Som hundeejer går man selvfølgelig meget op i at give sin hund de bedste levevilkår, og derfor er gode kvalitetsprodukter i form af foder og godbidder meget vigtige. Hos Vi Petlux.dk sørger vi for altid at kvalitetsteste det foder, som vi forhandler, og vi har strenge krav til foderets kvalitet, ingredienser og indholdsstoffer. På den måde sikrer vi, at du og din hund får de bedste produkter – og det er især vigtigt, når det kommer til fodring af en drægtig tæve.

De fodermærker, som er del af vores udvalg ved Petlux.dk, er altså nogle, som vi kan stå helt inde for. Vi fører kun brands af højeste kvalitet som for eksempel Acana, Essential Foods, Now Fresh, Orijen, Sportsman’s Pride og MUSH BARF. Derudover fører vi også det danske mærke HIKE, som producerer kornfrit foder. Så uanset hvilket mærke af hundefoder til din drægtige tæve, du vælger, er du garanteret kvalitetsprodukter. Ligegyldigt hvilket mærke, du vælger, bør du dog altid holde øje med din hunds indtag og vægt, så du hurtigt kan justere fodermængden efter din hunds behov – det gælder især fodring af drægtige tæver.

Hvorfor vælge hvalpefoder til drægtige tæver?

Der findes mange gode råd, når det kommer til drægtige tæver. Et af disse råd er at fodre med hvalpefoder, og det er faktisk en rigtig god idé. Tæver er drægtige i omkring ni uger, og i løbet af denne tid skal der opbygges et stort næringsdepot af proteiner, mineraler og vitaminer i kroppen. Det kræver rigtig meget energi, og netop derfor er det en god idé at vælge hvalpefoder.

Under den første måned af tævens drægtighed er der ikke behov for at fodre anderledes end normalt, fordi tæven endnu ikke har et øget energibehov. Det er vigtigt ikke at overfodre tæven de første uger af drægtigheden, fordi dette kan lede til overvægt og komplikationer for både tæve og hvalpe under fødslen. Ligesom at kvinden ikke skal spise for to under graviditet, skal tæven heller ikke. I hvert fald ikke før slutningen af drægtigheden.

I den sidste måned af drægtigheden begynder tæven dog at have et øget fodringsbehov, og det skal man være klar på. Her kræves der en meget mere energirig kost med mere protein end normalt, og det indeholder hvalpefoder. Typisk starter man med at substituere 10 % af hundens normale foder med hvalpefoder, og til sidst i drægtigheden fodrer man udelukkende med hvalpefoder for at give tæven og hvalpene de bedste muligheder for en god fødsel og start på livet. Hvalpefoder er desuden også en rigtig god fodermulighed, mens hvalpene dier, fordi tæven skal bruge rigtig meget energi og kalorier på at producere mælk til hvalpene.

Vær opmærksom, når du køber foder til drægtige tæver

Det kan være svært at fodre en drægtig tæve. Mange oplever endda, at deres drægtige tæve ikke spiser. Det gælder især i slutningen af tævens drægtighed. Det kan være fordi, at fostrene er blevet så store i sidste del af drægtigheden, at fostrene simpelthen presser så meget på bugen, at tæven mister appetitten. Hvis din drægtige tæve ikke vil spise, kan det være en god idé at fodre i mindre portioner ad gangen, men flere gange om dagen for at holde tævens energiindtag højt nok.

Tæven vil desuden under drægtigheden gennemgå hormonelle ændringer, og fodertilskud kan være en god ide for at sikre det korrekte indtag af mineraler og vitaminer. Forhør dig dog altid med en foderrådgiver fra Petlux.dk, før du begynder på kosttilskud til den drægtige tæve. Når du vælger foder til den drægtige tæve, så undersøg altid indholdet af kalorier og fibre, også selvom du vælger et hvalpefoder. Den drægtige tæve skal have foder med et højt indhold af kalorier og et lavt indhold af fibre. Foderet må også gerne indeholde et højt niveau af calcium og fosfor.

Få hjælp af foderrådgivningen ved Petlux.dk

Det kan være en svær opgave at fodre en drægtig tæve, og det gælder især de første gange, man står med en drægtig tæve mellem hænderne. Fra femte uge og frem begynder man generelt at substituere det normale foder med hvalpefoder, og det kan være en stressende overgang, hvis man ikke ved præcist, hvilket og hvor meget foder, der skal til. Du kan altid få hjælp fra Petlux.dk, hvor vores kompetente foderrådgivere sidder klar med gode råd og vejledning.

Det sikrer dig, din hund og dine hvalpe de bedste muligheder. Rådgivningen fra vores kostrådgivere tager generelt udgangspunkt i en vurdering af din hunds alder, race, huld og størrelse. Derudover ser vi også på aktivitetsniveau, og selvfølgelig hvor langt tæven er i drægtighedsperioden.

Vi håber, at du finder det rette foder til din hund, så du og din hund får den bedst mulige drægtighedsperiode.