Tandrensende godbidder til hundeHunde har et helt naturligt behov for at tygge og gumle på noget. Udover at det hjælper med at holde deres tænder rene. er det en aktivitet, som hunde finde ... Læs mere
Tandrensende godbidder til hundeHunde har et helt naturligt behov for at tygge og gumle på noget. Udover at det hjælper med at holde deres tænder rene. er det en aktivitet, som hunde finder stor glæde ved, og som beroliger dem. Så ud ov ... Læs mere
29 Products

Populære guides til din hund

Tandrensende godbidder til hunde

Hunde har et helt naturligt behov for at tygge og gumle på noget. Udover at det hjælper med at holde deres tænder rene. er det en aktivitet, som hunde finder stor glæde ved, og som beroliger dem. Så ud over at din hund får holdt sine tænder rene, friske og sunde, bliver den også mere rolig og tilpas.

Forbedr din hunds mundhygiejne med tandrensende godbidder

Alle hundeejere ønsker at gøre det bedste for deres hunde og sørge for, at de har det så godt som overhovedet muligt. En del af plejen af din hund bør indebære et fokus på din hunds mundhygiejne. Det er nemlig vigtigt at passe på din hunds tænder helt fra starten. Hunden bruger sine tænder til rigtig mange ting i løbet af dagen – selvfølgelig til at spise, men også til at holde om ting, blandt andet når den leger med tov, bolde eller lignende.

Derfor er det vigtigt med tandrensende tyggeben og tyggeben

Kombinationen af god mundhygiejne og sundt foder er nemme tiltag mod ubehageligheder som tandsten, betændelse i tandkødet og paradentose. Hertil kan tandrensende godbidder indgå som et supplement. Vi har udover udvalget af tandrensende godbidder til hunde også et stort udvalg af forskelligt foder – du kan finde det her inddelt efter din hunds behov. Et jævnligt tandtjek hos dyrlægen bør også indgå som en del af plejen af din hunds tænder.

Naturlige godbidder og tyggeben af høj kvalitet

Der er flere grunde til, at det vigtigt at gå efter godbidder og tyggeben af naturlige materialer til din hund. For det første er det det sundeste for både din hunds tænder og for dens fordøjelsessystem. Vælg derfor gerne tyggeben og godbidder lavet af ingredienser, der i forvejen er en del af dens kost. På den måde sikrer du dig, at din hund både kan tåle fødevarerne og lide smagen. For det andet er nogle af de bedste tyggeben dem, der holder længe, og hvor din hund kan have fornøjelse af dem i mange timer. Tandrensende godbidder og tyggeben lavet af ingredienser som oksepandelapper, okseunderhud og hjortegevirer er de mest seje og hårdføre.

Hos Petlux.dk går vi ikke på kompromis med kvaliteten. Derfor finder du i vores sortiment af godbidder kun produkter, der er lavet med naturlige ingredienser såsom kød, fisk, fjerkræ, korn, hytteost og mælkeprodukter. Vi har sørget for et bredt udvalg med godbidder og tyggeben både i forskellige størrelser og lavet af forskellige ingredienser. Dermed kan du med sikkerhed finde en godbid, der passer perfekt til netop din hund og dens behov.


Tyggeben: tandrens og fantastisk aktivitet

Har du en hund, der skal brænde meget krudt af, så vælg gerne en tandrensende godbid, der er sej – på den måde sikrer du en masse aktivitet til din hund, der samtidig beroliger den. Når hunden tygger i noget, der er sejt som for eksempel en godbid lavet af oksepandelapper eller okseunderhud, vil dens tænder blive renset. Det skyldes dels den friktion, der opstår mellem hundens tænder og godbidden, som langsomt renser tænderne, og dels materialets sejhed, der gør, at det tager lang tid for din hund at tygge sig igennem det. Derudover kan denne beskæftigelse have en afslappende effekt på din hund.


Tyggeben og godbidder til hvalpe

Tandrensende tyggeben bestående af gevirer kan være gode til hvalpe og unge hunde, da gevirer er hårdføre og derfor ikke bliver slidt op lige med det samme. Særligt hvalpe, der har tendens til kløende tænder, kan sætte pris på netop sådan et tyggeben. Der er mange timers gumlen i det, og geviret kan længe holde til de spidse hvalpetænder. Derudover kan de mange timers beroligende aktivitet fungere som en velfortjent pause fra leg og træning for din hvalp.


Sørg for at vælge den rigtige størrelse godbid til din hund

Hvalpe og mindre hunderacer skal have mindre godbidder. Større hunde skal have større godbidder. Det giver jo næsten sig selv, men det er vigtigt at finde den rette størrelse til din hund, så godbiddens størrelse passer til hundens tyggekapacitet. Hvis du har en stor hund og giver den en for lille godbid, kan du i værste tilfælde risikere, at hunden får godbidden galt i halsen. Har du en lille hund, og får den et kæmpestort tyggeben, kan den få svært ved at gabe over det, og tyggebenet mister dermed sin mening.


Brug tandrensende godbidder til at styrke din hunds sundhed

Når du skal købe godbidder til din hund, så gå da gerne efter nogle med rene ingredienser – altså kød, animalske produkter, fjerkræ, fisk og korn. Vælg selvfølgelig et produkt, der passer til hundens øvrige kost, og som du ved, at din hund kan tåle og godt kan lide. Derudover kan du i vores sortiment også finde tandrensende godbidder, der er tilsat ingredienser som glukosamin og chondroitin, som kan støtte din hunds sunde led og knogler, samt tang og grøntsager, som giver din hunds sundhed et generelt boost. Tandrensende godbidder kan altså fungere som et godt supplement i arbejdet for at holde din hunds tænder sunde og friske. Har du brug for flere råd til din hunds mundhygiejne, kan du læse om det lige her. Ellers kan du også altid kontakte vores kundeservice, som gerne vejleder dig til den bedste løsning for lige netop din hund.