Bestil trygt hos os
Pas på din hunds tænder
Som hundeejer kan du gøre en del for at passe på din hunds tænder, de skal gerne holde hele dens liv, da den fra naturens side er afhængig af dem. Når hunden er hvalp har den 28 mælketænder som skiftes i 4-6 måneders alderen, og hunden ender med et tandsæt på 42 tænder som aktivt bruges hele livet. En god mundhygiejne og et ordentligt foder er med til at forebygge tandsten, tandkødsbetændelse og paradentose. Derudover er et jævnligt tandtjek af dyrlægen også en nødvendighed, så eventuelle tandproblemer tages i opløbet.
Skal jeg børste tænder på min hund?
Ja det skal du og gerne hver dag. Din hund skal have hjælp til god mundhygiejne og tandbørstning kan gøre underværker for forebyggelsen af forskellige tandsygdomme. Det kan virke noget unormalt for hunden at få børstet tænder, derfor er det vigtigt at den vænnes til dette fra hvalpetiden. Jo tidligere du begynder, jo mere vænner hunden sig til det og jo bedre forebygges der mod tandsygdomme. Start med at træne i kort tid ad gangen og øg derefter sekvensen i takt med at hunden bliver lidt ældre. Brug altid en blød tandbørste lavet til dette formål og eventuelt tandpasta til dyr hvis din hund har brug for en lækker smag. Hold forsigtigt, men med et godt tag om hundens næseryg og løft læben op så tænderne vises. De fleste hvalpe vil tro at det er legetøj, men bare det at børste med cirkelbevægelser et par sekunder er det en god start. Husk at give hunden godbidder efter og rose den og husk at det kan kræve tålmodighed. Når tandbørstningen øves så hold dig til ydersiden af tænderne, og når hunden er blevet vant til tandbørsten kan du børste på indersiden. Under tilvænningen kan hunden have en bold i munden, hvis den er glad for bolde. På den måde har den allerede munden lidt åben og koncentrerer sig om bolden.
Hvad er de mest normale tandproblemer hos hunde?
Tandkødsbetændelse er den mest normale tandlidelse hos hund og kan nemt holdes væk hvis man er aktiv med tandbørsten. Hvis hunden derimod ikke får børstet tænder regelmæssigt, uheldet er ude og hunden har fået tandkødsbetændelse er det vigtigt at få gang i tandbørsten, da den sagtens vil kunne tage en mild grad af problemet. Hvis der ikke gøres noget ved tandkødsbetændelsen vil den i de fleste tilfælde gå ned til tandroden og vil til sidst ende som paradentose som er yderst ubehageligt for hunden. Paradentose resulterer i at tænderne løsner sig fra knoglen da betændelsen ”spiser” knoglen. Det er derfor vigtigt med tandbørstningen og en god hygiejne i munden, præcis som hos os mennesker. Nogle hunde har fra naturens side flotte tænder og får sjældent problemer med dem og andre hunde har større tendens til tandproblemer. Det er derfor meget individuelt fra hunde til hund og fra race til race. Nogle hunde er ikke glade for at have genstande i munden og andre skal have alting i munden. Der er mange faktorer som spiller ind og udover tandbørstningen er det vigtigt at hundens tænder tjekkes regelmæssigt efter af dyrlægen i det årlige sundhedstjek.
Hvordan spotter jeg tandproblemer?
Hunde er nogle hårdføre dyr som sjældent viser smerte og ubehag, derfor er det vigtigt selv at holde øje med dens tænder. De mest normale og almindelige symptomer på tandproblemer hos hunde er dårlig ånde, gullig eller brunlig belægning på kind- og hjørnetænderne, hunden savler mere end normalt, den spiser ikke/tygger ikke, problemer med at åbne/lukke sin mund.
Kan jeg forebygge tandproblemer på andre måder?
Udover tandbørstningen kan tandproblemer også forebygges ved hjælp af andre ting såsom tyggeben, bidelegetøj og lign. Dette skal dog ikke ses som en erstatning for tandbørstning, men som et supplement til forebyggelsen og den gode mundhygiejne. Derudover har det rigtige foder også en stor effekt på tænderne, tal eventuelt med din dyrlæge om dette hvis du er i tvivl. Tænderne har brug for at bide i noget hårdt hvor tændernes overflade gnides op ad den hårde overflade, som sker helt naturligt i naturen når ulven tygger i hud og ben fra dens bytte. Hunden har altså et naturligt og stort behov for at bruge sine tænder, det er derfor vigtigt at vi som hundeejere giver den mulighed for dette.
Den naturlige tandbørste for hunden
Farm Food laver fantastiske tyggeben til hunde både i okseunderhud og hjortegevirer. Produkterne kommer i forskellige udformninger og er 100 % rene og naturlige produkter, totalt uden tilsætningsstoffer, men rige på smag, duft og mineraler. De kaldes de naturlige tandbørster og det er ikke uden grund, de er nemlig med til at holde din hunds tænder rene, sunde og stærke.
Rawhide fra Farm Food er hvide tyggeben i tørret underhud fra fritgående kvæg fra Brasilien, der avles til den lokale kødproduktion. Produkterne forarbejdes hurtigt således at kvaliteten bevares og vigtigst af alt er, at der ikke bruges nogle skadelige stoffer under hele produktionen af produkterne. Huden som bruges til at lave tyggebenene vaskes flere gange i processen med brintoverilte således, at alle bakterier dræbes og produkterne formes til slut i hånden. Når hunden tygger på benet frigøres der kollagen som er med til at opløse plak.
Antlers fra Farm Food er stykker af gevirer fra hanhjorten der hvert år efter parring kaster sit gevir for, at et nyt og større et kan vokse frem. Gevirerne indsamles i europæiske skove, kvalitetskontrolleres, børstes og beskæres for derefter at sælges. Når hunden tygger på gevirerne fjernes der plak pga. den ”sandpapirs-effekt” der skabes. Gevirerne holder i længere tid end normale tyggeben og er som Rawhide tyggeben allergivenlige, helt rene, bæredygtige og miljøvenlige produkter. Derudover skal det også nævnes at produkterne er helt fordøjelige, men husk dog at de ikke er beregnet til at hunden spiser dem på en gang.
Ozami tyggerulle er en Lækker højkvalitets og økologisk tyggerulle til hunde, fremstillet i Finland. Sund delikatesse lavet af 100% rene ingredienser, uden tilsætning af farvestoffer, konserveringsmidler, eller andre tilsætningsstoffer.
Fra MUSH findes Vainu serien, som bland andet indeholder grisehaler, oksestruber, og luftrør, som giver din hund en god tyggeaktivitet samtidig med at du kan have god samvittighed over at du ikke giver din hund diverse gmo, tilsætningsstoffer eller benmel, som ellers findes i mange tyggeben på markedet. MUSH VAINU er 100 % rent produkt i allerhøjeste kvalitet.
Naturea Naturals har også lavet et fantastisk tyggeben, kaldet Daily dental care chicken sticks. Disse tandrensende tyggepinde findes i forskellige størrelser, både til små og store hunde.
Fra Essential Foods, findes bland andet produkterne Rabbit delight (kaninører), skin delight (oksehud) og cow delight (okseører), som giver din hund en fantastisk smagsoplevelse og god tyggetid. Produkterne er 100 % naturlige.
WOOLF er de nye tyggeben til lette tyggerer eller tiltænkt som hurtig tyggeaktivitet. WOOLF findes som tyggeruller og som tyggeships. WOOLF tyggeben findes med kødtyperne and, lam, laks, kylling, ko og tun og kan købes i størrelse small til XL.
Torskeskind og havkatteskind er to rigtig gode bud på tyggeaktivitet til hunde. Produkterne er som de lyder, skind fra fisk. Skind har en sej barrierer som din hund skal bruge tid på at tygge sig igennem. Fiskeskind indeholder derudover gode omega fedtsyrer og kan med fordel også skæres ud i små stykker, og anvendes som godbidder.
OBS: Produktet kan have lugt af fisk, hvorfor det anbefales at give skindene i haven.
Kaffetræ er det nye! Kaffetræ er et splintfrit tyggeben og tilfører fiber til din hunds mave. Kaffetræ er det geniale tyggeben til alle hunde, men specielt den sarte hund, da kaffetræ ikke bidrager med protein fra kød. Derudover er kaffetræ godt til den overvægtige hund, da produktet ikke indeholder fedt eller sukker.
Vælg altid den rigtige størrelse, produktet må ikke være for småt til din hunds mund, da det i værste tilfælde kan sætte sig fast i munden eller i halsen. Hold altid opsyn med din hund når den har adgang til tyggeben eller gevirer og lad den eventuelt tygge i 15-20 min ad gangen og tag det så væk. Tjek også hundens mund for blod efter brug, da dette kan tyde på tandkødsbetændelse eller andre tandproblemer.