Korthåret Hønsehund

Korthåret hønsehund: en populær jagthund

En korthåret hønsehund er en anerkendt allround-jagthund, der også begår sig godt i familien. Den er både trofast, loyal, lydig og energisk, hvis den får den korrekte ejer, der har erfaring med og tid til at opdrage hunde. Selvom den på papiret er en jagthund, så er den også en social hund, der elsker at være i nær kontakt med familien. Den begår sig godt med både børn, fremmede og andre hunde.

Ønsker du kun at benytte den som familiehund, skal du dog sørge for, at den får rigeligt med motion. Du skal også sørge for, at den får brugt sine sanser ude i naturen, så den kan få sine behov opfyldt.

Den århundrede gamle jagtrace

Den korthårede hønsehund dateres tilbage til middelhavsområdet, hvor den blev brugt til fuglejagt. I 1700-tallet blev den krydset med andre racer i Tyskland, hvorefter den blev en stående jagthund, som den stadig er den dag i dag. Den placerer sig også i FCI-gruppe 7 for stående jagthunde. Derfor omtales den ofte som en tysk korthåret hønsehund, men den har forandret sig meget siden.

Det gælder nemlig, at den med tiden er blevet krydset med racen pointer, hvilket har haft stor betydning for racens udseende og temperament. Racen var dengang både firkantet og tung, hvorimod den nutidige korthårede hønsehund er atletisk og slank.

Den er i dag en af de mest anerkendte fuglehunde og jagthunde, men den kan også bruges som trækdyr i sportsgrene.

Udseende og racebestemmelser for en korthåret hønsehund

En korthåret hønsehund er en mellemstor hunderace, som måler mellem 58 og 66 centimeter fra pote til ryg. Kroppen er slank og atletisk bygget, hvilket betyder, at racen ikke vejer mere end 35-30 kilo. Ligesom kroppen er hunderacens ansigt smalt. Det samme gælder for snuden, der er lang og spids, hvilket gør den perfekt til at følge spor og søge efter ting. Ørerne er, til forskel fra resten af kroppen, store og lange. De bukker fremad og giver den et hvalpet udseende.

Pelsen er, som navnet også lægger op til, kort og tæt. Den er grov og hård, men ikke særlig sky over for vand eller vind. Dog er racen ikke kuldskær under aktivitet og jagt. Pelsen beskyttes bedst ved at bruge en børste og en fugtig klud dagligt. På den måde kan man fjerne både skidt og snavs og sikre sig, at de løse hår bliver fjernet. Pelsen kommer i hvid med brunt hoved og brune pletter, sort eller brun med eller uden hvide aftegninger og mørk, sort eller lys brunskimlet med brunt hoved.

Halen er lang og flagrende. Hvis man bruger hunden til jagt, kan det derfor være en fordel at få den kuperet, så den ikke sidder fast i tjørne eller andre ting i skovbunden.

Korthåret hønsehund: en aktiv jæger

En korthåret hønsehund har mange kompetencer inden for jagt. Den er både loyal, lydig, atletisk og god at arbejde sammen med. For at opnå disse kompetencer til fulde kræver det dog, at du opdrager den tidligt. Det er især vigtigt at opbygge tillid og samarbejde, allerede når en korthåret hønsehund er en hvalp.

Ud over at være en formidabel jagthund er den også en god familiehund. En korthåret hønsehund har temperament, men sammen med familien er temperamentet kontrolleret. En korthåret hønsehund er nemlig meget socialt anlagt, hvilket betyder, at den elsker at være i familiens selskab. Den er venlig over for både børn, fremmede og andre hunde.

Ønsker man at bruge den som familiehund, er det dog vigtigt at give den en masse motion og tage den med ud i naturen, hvor den kan bruge sine sanser. Den elsker at arbejde og sanse. Redskaber til at opfylde disse behov kan du finde her.

Ejer du altså en korthåret hønsehund, skal du elske naturen og have lyst og tid til at træne med din hund. Der er både gode teknikker og råd til at træne med denne race. Sørg for at have tæt kontakt, tidligere hundeerfaring er en fordel, start tidligt med træningen, fokusér på samarbejdet, og brug leg som belønning i stedet for godbidder.

Sådan plejer du din hund

En korthåret hønsehund er nem at pleje. Ud over at børste den jævnligt er det vigtigt at børste dens tænder og sørge for en god mundhygiejne, især hvis du bruger din hønsehund til at indfange vildt med. Du kan finde produkter her, som sørger for, at din korthårede hønsehund får en god mundhygiejne. Både tandbørste, forskellige midler, og tandrensende godbidder kan benyttes.

Da en korthåret hønsehund elsker at være i naturen og boltre sig i højt græs og skovbunde, er det også meget vigtigt at tjekke den efter for tæger og flåter. Disse findes ofte på bunden af maven, halen og langs benene, men kan vandre. For at fjerne dem korrekt er det vigtigt, at du investerer i de rette remedier.

Den rette hundeseng til din hund

Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet. 
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.

En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.

Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.

Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge

Relevante produkter