Bestil trygt hos os
Sådan får du din hund sikkert gennem julen
Mindst 200 hunde kommer til at lide af forgiftning i de kommende helligdage, viser ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
For mange hunde og hundeejere ender helligdagene med bekymringer og en tur hos dyrlægen.
Det er særligt den mørke chokolade, der kan bringe din hund i livsfare. Sammen med et højt cacaoindhold følger stoffet theobromin, der er meget giftigt for hunde. Indenfor 4 til 24 timer efter indtagelse af chokolade, viser forgiftningen sig ved opkast, mavesmerter, øget tørst, inkontinens, rysteture og savlen.
De fede og salt juleskinker og flæskestege kan give hunden dårlig mave og i værste fald akut betændelse i bugspytkirtlen.
Brød på surdej indeholder alkohol, hvilke kan medfører alkoholforgiftning af din hund, hvis den kommer til at spise det.
Hårde nødder kan også volde problemer, da hundens mave ikke evner til at nedbryde disse. Dette gælder naturligvis også julepynt og gavebånd.
Hvis din hunds normale opførsel ændres eller hvis den pludselig rammes af intens opkast eller diarré, så bør du kontakte din dyrlæge.
Når en hund pludselig ikke udviser sin sædvanlige lyst til at spise og drikke, bør man være opmærksom. Generelt er det vigtigt at gå til dyrlæge, hvis man er i tvivl om hundens velbefindende, men der er specielt vigtigt, hvis hunden er ung, da dens unge mave kan tåle mindre.
4 tip til en sikker hundejul:
- Lad ikke julemad og slik stå fremme uden opsyn.
- Undgå gaver med chokolade under juletræet.
- Vær særlig opmærksom på mad og søde sager, når du besøger slægtninge og venner, som ikke er vandt til hunde.
- Hold øje med små børn, der kan være generøse med godbidder.
Du kan forkæle din hund med lækre og sunde glutenfrie godbidder fra Pooch & Mutt:
Se mere på: http://petlux.dk/collections/godbidder