Bestil trygt hos os
Chow Chow
Hvad skal jeg vide om en chow chow?
En chow chow-hund har en myte omkring sig, der hedder, at den er en doven race, som ikke har brug for eller lyst til ret meget motion. Myten er ikke sand og må antages at være opstået på baggrund af dovne ejere. Med den rette træning får du med hunderacen chow chow et familiemedlem, der føler sig bedst tilpas i trygge rammer, men som sagtens kan klare en lang gåtur. Læser du videre, giver vi dig indsigt i nogle af de allervigtigste aspekter omkring den middelstore hund.Historien bag hunderacen chow chow
De fleste moderne hunderacer bliver dateret til engang i 1800-tallet, hvor man var særligt optaget af racekategorisering. Men faktisk kan man finde datering af chow chowen flere tusind år tilbage i Østasien, hvor den blev brugt i både Kina og Mongoliet som trækhund til slæder samt jagt- og vagthund.Kina bragte hunden til hjemlandet fra Mongoliet i forbindelse med krig, hvor chow chow-hunden blev betragtet med ærefrygt. Sammen med racen pekingeser blev den anset som Buddhas hellige løve, der skulle holde onde ånder væk fra templet. I løbet af 1700-tallet blev racen fragtet til Storbritannien som en del af koloniseringen.
Der hersker tvivl om, hvorvidt racen nedstammer fra spidstypehunde, eller om disse hunde er efterkommere af chow chowen. På verdensplan er hunden en af de mest populære racer, mens den i udbredelseslandet Kina ikke har haft de bedste kår siden sidste del af det 19. århundrede. Udover at blive brugt som jagt- og vagthund er hunden nemlig også endt på middagsbordet, ligesom store dele af bestanden blev udryddet under kulturrevolutionen i 1966 og ti år frem under Mao Zedongs styre.
Chow chowens tunge og andre karaktertræk
Racen er en robust, middelstor hund med en næsten firkantet profil og meget lige – nærmest stolpelignende – ben, der giver en meget særegen gangart. Racen er kendetegnet ved den krøllede hale, der går op over ryggen, opretstående ører samt et forholdsvist bredt kranie. Men det, de fleste nok kender hunden for, er den blåsorte – nogle gange lilla – tunge, som kun er at finde hos netop denne hunderace samt hos den sydkinesiske shar pei-race. Farven går igen på hundens læber, hvorimod mundhulen på de fleste andre hunderacer er sort.Pelsen på racen kan variere fra sort og blålig til rød og kanelfarvet samt hvid og cremefarvet. Det er værd at bemærke, at ikke alle chow chow-farver bliver betragtet som repræsenterende for den ægte race – særligt ikke, hvis hunden har flere farver. I ansigtet har racen folder, der er dækket af pels. For en chow chow-voksen er højden for hanner typisk 48-56 cm, mens højden for tæver typisk er 43-51 cm. Størrelsen varierer altså, og det gør idealvægten dermed også. Afhængig af størrelsen og kønnet på din hund, bør chow chowens vægt ligge mellem 16-40 kg.
Hundens aktivitetsniveau
Ligesom alle andre hunde har også denne race behov for at bevæge sig og få daglig motion. Der er ikke tale om en hunderace, der bare bliver ved og ved, som man kender det fra mange europæiske racer. Men du må ikke tage fejl af, at chow chow-hunden sagtens kan klare lange ture og faktisk er ret hurtig på korte distancer. Den særegne og lidt styltede gangart kan evolutionsmæssigt spores tilbage til de knoldede og klippefyldte terræner i Asien, hvor hunden oprindeligt er fra.Pels og pelspleje
Inden for racen findes der to slags pels – den lidt lange og grove pels samt den korte og glatte. Begge varianter har opretstående dækhår, mens underulden er tæt og blød. Har du en langhåret chow chow, bør du dagligt sætte tid af til at pleje pelsen, så den ikke filtrer sammen. Vil du have det bedst mulige ud af denne rutine, anbefaler vi, at du arbejder med pelspleje, allerede fra din chow chow er hvalp. Det vil gøre det langt lettere at håndtere din hund, efterhånden som den vokser og bliver mere selvstændig.Har du en korthåret chow chow-hund, kan pelsplejerutinen foretages mindre hyppigt, ligesom den er mindre tidskrævende. Uanset om du har en lang- eller korthåret hund, skal du være opmærksom på at få renset ansigtsfolderne grundigt, da snavs har det med at sætte sig her og blive holdt tilbage af den kraftige ansigtspels.
Temperament og stimulering
Vi har at gøre med en hunderace, som har tendens til at være asocial, sin egen og ikke ret udadvendt. Det er derfor vigtigt, at du træner grundigt med din chow chow-hvalp, så den får en god portion sund socialisering ind i sin personlighed. Det er derfor en god idé at lade den interagere med både mennesker, hunde og andre kæledyr uden for familien.Som nedarvet vagthund kan racen nemt ende med at blive dominerende og have tendens til at vogte over sin ’flok’. Du skal derfor træne din hund tålmodigt, konsistent og kreativt for at holde den stimuleret og socialiseret i hierarkiet. Træner du din chow chow-hund godt, vil du få et kært medlem af familien, som både er beskyttende og godhjertet. En velopdragen chow chow er desuden god at have med til konkurrencer, idet hunden ofte får gode placeringer inden for agility og lydighedsøvelser.
Det skal du være særligt opmærksom på
Foruden god træning og opdragelse skal du være ekstra opmærksom på din hunds kost og ernæring. Hunderacen har det nemlig med at spise mindre end andre hunde af samme størrelse, og den har desuden problemer med at forarbejde proteinrig mad.
Den rette hundeseng til din hund
Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet.
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.
En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.
Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.
Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge