Bestil trygt hos os
De vigtigste kommandoer, du skal lære din hvalp
Når det kommer til hvalpetræning, er det vigtigt at starte træningen ret tidligt, så hvalpen lærer de vigtigste kommandoer hurtigst muligt. Det tager tid og øvelse, før hvalpen får helt styr på de forskellige kommandoer, du gerne vil have den til at lære. Nedenfor kan du blive klogere på de vigtigste kommandoer, du bør lære din hund.
Hvordan får jeg mest ud af min hvalpetræning?
Det er vigtigt at vide med sin hvalpetræning, at hunden selvfølgelig ikke er særlig gammel, og derfor ikke kan holde til at træne uafbrudt. En hvalp har brug for mange pauser til at hvile sig, og hvalpetræning kan være trættende for en hvalp. Sørg derfor for at træne hvalpen i korte frekvenser, men mange gange i løbet af dagen.Men hvornår startes hvalpetræning? Du kan stille og roligt starte træningen af kommandoer, når hvalpen er otte uger gammel. Hver fokuseret og opmærksom på hundens adfærd, så I får holdt de rigtige pauser. Der findes et væld af forskellige hundekommandoer. Sørg derfor for at træne én hundekommando ad gangen, så hvalpen ikke bliver forvirret.
Hvalpetræning skal altid være positiv og skal altid slutte med en god oplevelse for hvalpen, så den får lysten til at fortsætte. Brug derfor gerne godbidder eller hvalpelegetøj, når hunden lytter til de rigtige hundekommandoer. Det handler nemlig om at skabe incitament og forståelse, og det kan godbidder være med til at gøre.
Den store hundekommando-liste
Der er faktisk frit valg på alle hylder, når det kommer til at lære sin hvalp nye hundekommandoer. Hvalpen vil forbinde kommandoen med det, du prøver at lære den, så du kan helt selv vælge. Der er dog nogle klassiske hundekommandoer, som det er vigtigt, at hvalpen forstår hurtigst muligt. Du kan her se de syv vigtigste kommandoer under hvalpetræningen:- Hundens navn
- Dæk
- Nej
- Bliv eller plads
- Sit
- Kom
- Aflever
Inkorporerer du disse hundekommandoer i hvalpetræningen, har du uden tvivl et rigtig godt grundlag for en god træning. Du bør selvfølgelig ikke starte med dem alle sammen på en gang. Start din hvalpetræning ud med, hvad du mener er mest vigtigt for hvalpen at lære, og så kan du altid arbejde dig videre ned ad listen af de mange hundekommandoer.
Hvalpens navn er selvfølgelig meget vigtigt, så hvalpen ved, hvornår du snakker til den og kalder på den. Det kan samtidig være en kommando, du bruger i stedet for ”kom”-kommandoen. Du kan naturligvis bruge de to sammen.
”Dæk” er en anden vigtig kommando, der fortæller hvalpen, hvornår den skal lægge sig ned. Det er en rigtig god hundekommando, hvis du har gæster, og du vil have hunden til at slappe af i kurven. Du kan lære hvalpen at dække, lidt efter den har lært ”sit”, som er en tredje meget populær kommando. Når hunden kan sidde stille, kan du stille og roligt lære den at dække.
En hvalp forstår naturligvis ikke lige så meget som os mennesker. Derfor vil du mange gange opleve, at hunden gør noget, som du ikke vil have den til. Ved at lære hvalpen, hvad ”nej” betyder, under hvalpetræningen, kan du hurtigt og let undgå situationer, som du ikke ønsker for hunden.
Du kan også lære din hund ”bliv” eller ”plads”. Det er en hundekommando, der fortæller hunden, hvornår den skal blive siddende og ikke må bevæge sig. Det er især en god kommando, hvis du har hunden med på jagt. En af de vigtigste hundekommandoer under jagten kan også være ”aflever”, så hunden forstår at aflevere byttet. Den kommando kan naturligvis også bruges, når du leger med hunden eller kaster med pind.
Andre hundekommandoer, du kan lære din hund
Der er mange andre ting, du kan lære din hund, som både vil gavne dig og hunden. Et af de vigtigste læringsmål for hunden er at gå pænt. Det er virkelig en god idé at have fokus på at gå i snor og gå pænt. Ifølge hundeloven skal hunden have snor på, når du bevæger dig uden for adressen. Du kan derfor lige så godt lære hvalpen at bruge hundesnor eller seler med det samme.Du kan også lære en sjov hundekommando som ”rul rundt”, som er mere en legekommando. Kommandoen har nemlig ikke et formål udover læringsprocessen og legen, som hvalpen uden tvivl vil synes er sjov. Hvis du vil fortsætte i den sjove afdeling af hundekommandoer, så kan du også lære din hund ”giv pote”.
Lige meget, hvilke af disse kommandoer du vil forsøge at lære din hund, er det vigtigt at vide, at en hvalpetræning tager tid, energi og masser af tålmodighed. Det er en læringsproces, ligesom når vi mennesker skal forsøge at lære nye ting. Forsøg derfor altid at gøre hvalpetræningen konsekvent men samtidig sjov for hunden. I hvalpeårene er det altid vigtigt at aktivere og stimulere hvalpen meget, og det kan bestemt gøres med en god træning.