Forebyg dyrlægeskræk

En del hunde klarer dyrlægebesøget til topkarakterer og holder endda rigtig meget af at komme til dyrlægen på grund af de gode godbidder, men desværre bliver mange hunde nervøse og utrygge ved bare tanken om dyrlægen. Dette kan sagtens forebygges og burde medregnes som en del af hundens normale træning fra hvalpetiden.

Første gang hos dyrlægen

Hos dyrlægen er der mange nye og fremmede lugte for hvalpen, som kan være med til at gøre den utryg. Hvalpen er på nuværende tidspunkt i en alder af bare få måneder ikke vant til lugten af så mange forskellige hunde i ramme rum. Det er derfor vigtigt at både ejer og personale gør sit for at hvalpen kan føle sig sikker og glad. Personalet på dyreklinikker ved hvordan de skal reagere på utrygge hunde, og der vil oftest ikke være sparet på motivation og godbidder. Nogle hundeejere derimod kan have tendens til at fremhæve den utrygge adfærd hos hvalpen. Dette gøres ubevidst og uden mening, ved at man prøver at trøste hvalpen. Hvis hvalpen kryber ind under stolen og sidder og småryster en smule, vil nogle ejere tage hvalpen op og trøste hvalpen. Denne adfærd kommer lige fra hjertet og af ren kærlighed til sin nye hvalp, men det bekræfter desværre bare hvalpen i at det er okay at være bange og at ejeren beskytter den mod dét at være til dyrlægen. Hvis ejeren har denne adfærd og hvalpen bliver bekræftet i at være bange, vil hvalpen også være sådan næste gang og fremover. Det hele afhænger altså af ejeren fra hvalpetiden og det er derfor vigtigt at tænke over sit kropssprog som hundeejer.

I venteværelset

Det rigtige kropssprog overfor hvalpen vil i denne situation være at man udviser ”hos dyrlægen er det bare så fedt at være”. Vær derfor rigtig glad og motiverende allerede ude foran dyrlægen og hav godt med godbidder i lommen og eventuelt et stykke bidelegetøj. Din attitude skal altså være positiv overfor hvalpen. Når døren går op og i kommer ind i venteværelset, så snak med hvalpen i en glad tone mens den får lov til at snuse rundt. Når i har fundet jeres plads i venteværelset, så hold lidt igen med at tale til hvalpen, men sid i stedet roligt med et afslappet kropssprog, mens hvalpen bliver nede på gulvet. Undgå at pylre og trøste den. Giv den i stedet en godbid for at sidde pænt, evt. et par stykker på gulvet eller giv hvalpens dens legetøj. Hvis hvalpen er meget usikker, så træn evt. sit, dæk eller giv-pote med hvalpen. Så vil den fokusere på dette og på godbidden i stedet for at den faktisk er bange, altså distraheres hvalpen fra dens dyrlægeskræk.

I konsultationen

Når dyrlægen har kaldt jer ind i konsultationsrummet er kropssproget stadig vigtigt at tænke over, hav derfor samme positive attitude og udstrål "you can do it" og "dette er slet ikke farligt, du er bare en sej lille hvalp". Slip hvalpen løs og giv den mulighed for at gå rundt og snuse lidt tid inden i begynder. Inde i rummet står det frygtede undersøgelsesbord hvor hvalpen skal op og stå på. Dette kan være en ubehagelig oplevelse for hvalpen, da den ikke er vant til at stå på et løftet podie. Dyrlægen sænker formentligt bordet helt ned til gulvet, så der kan lokkes med nogle godbidder. Hvis hvalpen hopper op selv er det rigtig flot klaret, nogle skal have lidt hjælp. Når bordet er kørt op i normal højde og hvalpen skal undersøges af dyrlægen, er det vigtigt at der er plads til dette. Stå derfor ikke helt op ad bordet hvor hvalpen står op ad dig og søger tryghed, men stå derfor lidt ude fra bordet og hold i hvalpens halsbånd og tal roligt til den mens du klør den lidt i nakken, på den måde kan dyrlægen også bedre komme til hvalpen. Tænk altså på ikke at pylre den i det høje toneleje, men hav en behagelig normal og rolig stemme. På denne måde lærer hvalpen af den ikke kan søge ly hos dig og at den sagtens kan stå selv. Giv den selvfølgelig en masse ros nede på gulvet når i er færdige. 

Træning er vejen frem

Hvis man har en hund med stor dyrlægeskræk hvilket kan være på grund af forskellige årsager såsom sygdom, associering med smerter, ejerens manglende viden om kropssproget fra hvalpetiden mm, er det vigtigt at man tager sig tid til at træne dette væk, det kan nemlig sagtens trænes væk. Måden dette gøres på er at man besøger dyrlægen så ofte som muligt, gerne et par gange om ugen. Hvor man starter med bare at gå forbi dyrlægen uden at komme ind, og så belønnes der med godbidder. Dernæst går man måske bare lige ind af døren, giver en godbid og så ud igen. Følgende gang kan man komme ind og sætte sig i venteværelset i 5 minutter, hvor man her taler roligt til hunden og belønner den. Husk dog ikke at tale til den hele tiden og ikke pylre den eller tage den op. Som hunden bliver mere rolig kan tiden i venteværelset øges og på vej ud kan hunden vejes på vægten. Hunden skal aldrig trækkes eller løftes op på vægten, den skal i stedet selv lære at træde op på vægten med hjælp fra godbidder. Når hunden så er nogenlunde tryg med at sidde pænt og roligt i venteværelset i 10-15 minutter uden at få særlig mange godbidder og uden man taler til hunden, og hvor den på vej ud kan stå på vægten, så gentages dette besøg nogle gange endnu. Stop altså ikke med at træne dyrlægebesøg efter den gang hvor hunden har klaret det flot. Gentag nogle gange endnu således, at hunden til sidst ser det gode og trygge besøg som det normale.

PetLux anbefaler altid at du spørger din dyrlæge til råds, hvis der skulle være nogen tvivl.