Bestil trygt hos os
Gammel Dansk Hønsehund
Det skal du vide om en gammel dansk hønsehund
Hvis familien skal forøges med en pelset gammel dansk hønsehundshvalp, så er du ikke alene. Den gamle danske hønsehund er nemlig en af de hunderacer, der har været elsket i Danmark i mange år, og den er igen begyndt at stige i popularitet.Det sker til dels på grund af de danske aner, kvaliteter under jagten samt det hengivne og intelligente væsen. Det er en hund, som elsker at lære, og så den kræver en del motion. Derfor passer den perfekt til den aktive familie.
En gammel dansk hønsehund er en jagthund. Den er derfor det oplagte valg til jægeren, der ønsker en selvstændig hund, der er nem at træne.
Hvor stammer gammel dansk hønsehund fra?
Leder du efter en gammel dansk hønsehundshvalp, så er det en god idé at vide, hvor hunden stammer fra. Racen er som en af de mest populære jagthunde i Danmark og blev skabt i 1700-tallet i området omkring Randers og Hobro.Racen var vellidt, fordi hundene var ekstremt dygtige til at arbejde selvstændigt og jage vildt, men de var også gode til at holde kontakten med jægeren. En gammel dansk hønsehunds temperament bærer præg af det, og hunden er utrolig nysgerrig og knytter sig hurtigt til sin ejer.
Hvilket aktivitetsbehov har en gammel dansk hønsehund?
Fordi racen er en rendyrket jagthund, så kræver en gammel dansk hønsehund en del motion. Det er ikke nok med en enkelt gåtur om dagen. Varieret træning og rigeligt motion er til gengæld vejen frem. Hunden er som regel glad og lærevillig, og det betyder, at den hurtigt kan komme til at kede sig, hvis du ikke aktiverer den.Hvis du har brug for inspiration til at aktivere din gamle danske hønsehund, så kan du med fordel se nærmere på aktivitetslegetøj, der sørger for at stimulere hunden både mentalt og fysisk. Derudover er det en god idé med en stor og indhegnet have, som hunden kan få lov at boltre sig i.
Hvordan skal en gammel dansk hønsehund fodres?
Racen er meget aktiv og har et stort behov for bevægelse. Det betyder, at hunden forbrænder mange kalorier i løbet af en dag. Det er derfor vigtigt at holde en gammel dansk hønsehunds vægt ved lige med foder af høj kvalitet. Gå efter foder med et højt indhold af protein, som kan serveres mindst to gange om dagen, undgå korn, og sørg for, at foderet indeholder masser af kød. Du kan med fordel kigge efter foder, der er lavet specifikt til aktive hunde.Har du en gammel dansk hønsehund som familiehund, så kan du forvente en sund hund, der lever i mange år. En gammel dansk hønsehunds levealder ligger nemlig i den høje ende for hunde i den kategori. Faktisk bliver hunderacen gennemsnitligt 12-14 år og har generelt få helbredsproblemer.
Hvor stor bliver en gammel dansk hønsehund?
Hunden er en mellemstor race, og der er ikke stor forskel på hunnernes og hannernes størrelse. Generelt er hannerne lidt større, tungere og mere solidt bygget, mens hunnerne er lidt mindre, lettere og mere luftigt bygget.Hannerne vejer generelt 30-35 kilo og har en højde på 54-60 cm over ryggen. Hunnerne derimod vejer mellem 26-31 kilo, og højden er 50-56 cm over ryggen.
Hvordan ser en gammel dansk hønsehund ud?
Uanset hvilken opdrætter du finder en gammel dansk hønsehund til salg hos, så er hunden hvid med brune aftegninger. Disse aftegninger varierer i form af små pletter, som både kan være meget store og helt små. Hunden er kraftigt bygget og har en solid og kvadratisk form.Pelspleje hos en gammel dansk hønsehund
Det gode ved at eje en gammel dansk hønsehund er, at den ikke kræver ret meget pelspleje. Den har nemlig en kort og meget tæt pels, som kun fælder i begrænset omfang. Dog er det oplagt med en daglig børstning, som kan fjerne løse hår, da hundens hvide hår ses meget tydeligt på tøj og møbler.Hunden er avlet til at arbejde udendørs i lange perioder ad gangen og hele året rundt. Derfor er hunden som regel ikke kuldskær. Men pelsens længde betyder, at hunden ikke er godt beskyttet mod vind og vejr. Derfor kan det være en god idé at have et håndklæde eller tørredækken klar, når hunden kommer ind fra haven.
Sådan er en gammel dansk hønsehunds temperament
Jagthunde er generelt avlet til at være intelligente, selvstændige og arbejdsomme, og den gamle danske hønsehund er ingen undtagelse. Det er generelt en god familiehund, som elsker social kontakt, og som knytter sig meget til sin familie. Den er kendt for at være tålmodig over for børn, og så er den en nem hund at træne.
Den rette hundeseng til din hund
Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet.
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.
En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.
Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.
Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge