Bestil trygt hos os
Hundepleje: Top 10 Tips
Vi ønsker alle, at vores hunde skal se godt ud. Men det er dyrt, og ikke økonomisk muligt for alle at bruge en professionel hundefrisør hele tiden. Her giver vi 10 gode hundepleje tips, så du selv kan pleje din hund, som var den netop kommet fra frisøren.
1. Spray mod filter og knuder
Har din hund filter og knuder i pelsens? Så er en udredningsspray til hunde din nye bedste ven. Spray på de ramte områder, lad det sidde et stykke tid, og du vil nemt kunne rede filtret pels ud og opløse knuder. Dog kan en knude have siddet så længe og blevet så hård, at du vil være nød til at klippe den af med en saks eller bruge en hundetrimmer med et skær der trimmer helt nede ved hundens skind som et skær #40. Et andet tip er at bruge babypudder til filtret pels, som også virker godt for nogle.
2. Loppekamme er ikke kun til lopper
Til hunde med længere hår på deres ansigter som Shih Tzu, Schnanuzer og de fleste doodle hunde, fungerer en loppekam typisk godt til at fjerne filter uden at forårsage smerte eller ubehag.
3. Trim/klip pelsen på hundens poter
Trimming af hårene rundt om og imellem hundens puder har mange positive effekter. Det er lettere at tørre dem rene, når de har været ude, og de får ikke små grene, planterester og ting og sager siddende, som ellers kan blive samlet op mellem hårene efter at have være udenfor. Din hund vil også have bedre trækkraft og stå bedre på glatte gulve, uden at håret kommer i vejen for deres puder. Du kan enten bruge en potesaks med runde spidser, en minitrimmer der er specielt god på små områder eller en kombination.
4. Brug passende børster
Sørg for at du bruger den rigtige børste til din hunds pelstype. Du kan finde vores forslag til børster og kamme i denne guide.
- Til korthårede racer kan du bl.a. bruge en Furminator Short Hair med korte tænder, hvis hunden har underuld, eller en kam med korte tænder, hvis ikke.
- Til mellemlange racer, kan du bruge en Furminator Long Hair, hvis der er underuld og/eller en kam der kan nå underulden. En slicker børste med tætte tynde tænder kan også være nyttig. .
- Til Doodle-type hunde, brug en slicker børste med tynde tætte tænder og en kam.
- Til langhårede racer, brug en pigbørste med afrundede spidser eller karte afhængigt af om de har underpels/uld eller ej.
- Til ruhårede racer brug en slicker børste, og en kam med lidt afstand mellem tænderne (til ansigtet). En udredningskam kan også være nyttig.
Der findes utrolig mange typer børster og kamme til hunde og mange forskellige typer af pels, så der kan være flere muligheder. Er du i tvivl, og skal bruge hjælp, er du altid velkommen til at skrive til kundeservice@petdreams.dk for muligheder til din hunderace.
Du kan finde alle former for børster, strigler og kamme til hunde her.
5. Brug en passende shampoo og balsam
Brug shampoo og balsam der er sammensat til hunde, ikke mennesker. Nogle Shampooer til mennesker kan være hårde og giftige, hvis de indtages. Vælg en naturlig shampoo og balsam. Herfra kan anbefales vores shampoo og balsam fra Biogance, som er helt uden parabener, phenoxyethanol og animalske olier. Du kan finde en Biogance shampoo og balsam til alle typer af pelse.
6. Dobbelt skylning
Sørg for at skylle hver en smule shampoo og balsam ud af din hunds pels under badning. Efterladte rester i pelsen kan i nogle tilfælde irritere huden og forårsage problemer som tør hud, kløe osv. Så skyl dobbelt, når du vasker din hund.
7. Motion før pleje
Hvis du giver din hund en god gang motion, før du plejer, kan det hjælpe, ved at hunden typisk vil være mere stille og rolige, mens du arbejder på den. Det er især nyttigt for yngre og hunde med højt energiniveau.
8. Biogance shampoo og balsam på spray
I perioder hvor der er travlt, og du ikke lige har tid til at vaske hunden, kan tørshampoo og balsam spray være glimrende alternativer til et hundebad uden vand. Det vedligeholder pelsen, så den er nem at rede samt holde fri af snavs og smuds osv., så du ikke hver gang behøver den store tur med almindeligt shampoo, balsam og vand.
9. Klip/trim hundens negle regelmæssigt
Mange hundeejere lader neglene på deres hunde gro for længe mellem trimmene. Det er svært at sige præcist, hvor ofte de skal klippes, det afhænger meget af race, og hvor meget de slides naturligt ved motion osv. Men tjek i hvert fald en gang om måneden. Din hunds negle bør ikke røre jorden, så hvis du hører "kliklyde", når hunden går på hårde overflader i hjemmet, er det nok ved at være tid. Find en god negleklipper til hunde, som passer til din race alt efter hvor kraftige neglene er. Pas på du ikke kommer for langt ind, når du klipper/trimmer neglene. Det kan gøre, de kommer til at bløde lidt og efterfølgende blive ømme for hunden en periode. Det kan også anbefales at bruge potevoks til hundens trædepuder. Det hjælper dem med at holde sig smidige, og forebygger revner og sprækker, specielt når vejret er koldt.
10. Hold udstyret rent
Efter hver brug bør du rengøre dine børster, kamme, negleklippere osv. Dette vil hjælpe dig med at undgå, at give din hund en sekundær infektion fra bakterier, som plejeredskaberne samler.
Disse 10 tips er til jævnlig pleje. Vi har også en guide til "hvilken hundetrimmer skal jeg vælge?", når du selv vil klippe din hund med maskine.