Samojedhund

Alt, hvad du skal vide om den smukke samojedhund

Samojedhunden eller samojedespids er en af de hunderacer, hvor man virkelig kan se, at den deler arvemateriale med ulven. En samojedhund er da også et udpræget flokdyr, som har det bedst, når flokken er samlet, og man ellers kan komme ud over stepperne og få noget motion. Går du med planer om at anskaffe dig en hvalp fra en samojedhund, er der ting, der kan være både interessante og relevante for dig at vide.

Her i artiklen har vi samlet nogle af de allerbedste fakta om en samojedhund, så du er klædt godt på til at få den smukke hund ind som nyt medlem af familien.

Samojedhundens historie og ophav

Samojedhunden er kendt som en brugshund til trækning af slæder i iskolde Sibirien, hvor nomadefolket samojederne bl.a. holdt til. Racen blev også brugt til at hyrde rensdyr, som nomadefolket holdt som husdyr, ligesom der blev slået alarm fra samojedhunden, hvis fjender nærmede sig.

Jo nordligere man kom i Sibirien, desto lysere var pelsen på hunden. Foruden pelsfarven var der dog også forskel i hundenes væsen, hvor den nordligste, den hvidpelsede, havde et mildere og mere omgængeligt sind. De blev derfor taget med ind i nomadernes telte og senge for at fungere som pelsede varmekilder i polarkuldens utilgivelige nattefrost. Dette står i kontrast til eksempelvis racen husky, som blev overladt til sig selv og måtte komme igennem den kolde nat med sig selv og resten af husky-flokken.

I løbet af 1800-tallet blev samojedhunde bragt til bl.a. England, hvor racen, vi kender i dag, blev fremavlet.

Temperament og aktivitetsniveau hos en samojedhund

Generelt får du med samojedhunden et familiemedlem, der er meget opmærksom på mennesker og enormt imødekommende. Den passer på sin flok og er tolerant over for både børn, voksne og fremmede hunde, hvis den blot opdrages og trænes ordentligt fra hvalpestadiet.

Det er en enormt energifyldt hund med stort gåpåmod, særligt i de unge år, men pga. den store flokmentalitet vil du opdage, at den efterhånden afstemmer sit aktivitetsniveau efter din familie. Det er dog ikke en udpræget indehund, så hvis du og din familie ikke har et aktivt liv, vil du ikke få det bedste ud af din samojedhund.

Med sine gener og sin fysik kan den nemlig opretholde energiniveauet højt og længe flere gange om dagen. Du skal derfor være forberedt på at gå lange ture dagligt, og det kan være en god idé at lade den få frit aflad i en hundeskov, så der virkelig kan brændes noget energi af. En hundeskov eller et andet sted, hvor tempoet kan komme i vejret, er desuden en god idé af hensyn til din skulder, da samojedhunden har en tendens til gerne at ville afsted og trække hårdt i snoren, fx hvis den ser en anden hund.

Temperamentsmæssigt har vi med en både meget socialt opsøgende og nysgerrig hund at gøre, som elsker at lege med både mennesker og hunde. Flokinstinktet gør nemlig, at den hurtigt finder sin plads i hierarkiet. Også i jeres hjem vil du opleve, at hunden er social, hvor den meget gerne vil kæle og sove i din seng, hvis den får lov.

Lang, hvid pels – hvad er der ellers af karaktertræk?

Hannerne i racen måler i gennemsnit mellem 51-56 cm i højden over skulderen og har en vægt mellem 20-30 kg. Hunnerne måler mellem 46-51 cm over skulderen og vejer mellem 16-20 kg.

Det første, man lægger mærke til på en samojedhund, er den lange, hvide eller cremefarvede pels, som kan holde den varm i meget lave temperaturer. Omvendt begynder den at søge køligere steder, hvis temperaturen overstiger 25 grader. Bor du derfor i en lejlighed, er en samojedhund ikke noget for dig, da den vil lide under ikke at kunne søge mod den kølige jord.

Ørerne er triangulære, dækket af pels og peger opad, mens de mandelformede øjnene er brune eller sorte. Halen er busket og krøller ind over og ned på ryggen på hunden modsat artsfællen alaskan malamute, hvor halen blot er krøllet ind over. I meget koldt vejr bruger samojedhunden sin hale til at dække for snuden for at skabe mere varme. I Danmark er det sjældent en faktor.

Pels og pelspleje

Oprindelsen fra det kolde polarområde fornægter sig ikke i den store og tætte pels, som beskytter godt mod de hårde minusgrader.

Racen tager slet ikke skade af en ugentlig børstning, men ud over de pelsomfangsrige fældningsperioder to gange om året er samojedhunden faktisk god til selv at pleje og passe sin pels. Du skal dog være opmærksom på, at når hunden fælder, typisk i marts og september, er det store mængder pels, der er tale om.

Du skal ikke som udgangspunkt være bange for, at hunden mister sin smukke manke, men hvis du vil hjælpe til, når den fælder, kan du med fordel investere i en såkaldt blower, som blæser kølig luft og hjælper med at gøre mængden af pels mere overskuelig – husk at gå udenfor, så hårene ikke fordeler sig inden for i hjemmet.

Det skal du være særligt opmærksom på med din samojedhund

En samojedhund kan godt lide store vidder og at være udenfor. Den er dog så flokbevidst, at den ikke har godt af at være i en hundegård, da den gerne vil være tæt på sine mennesker. Det er ikke en udpræget gøende hund, men du vil dog opleve, at den har et hyl, der mindre om dens stamfader, ulven.

Selvom det både er en samarbejdsvillig og social hund, er den sjældent 100 % lydig. Du skal derfor fra hvalpestadiet være tålmodig, konsekvent og venlig i din opdragelse med afvekslende godbidder og træningsøvelser. Så får du en samojedhund, der vil være et elsket medlem af familien i hele sin levetid, der gennemsnitligt er 12-14 år.

Den rette hundeseng til din hund

Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet. 
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.

En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.

Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.

Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge

Relevante produkter