Shih Tzu

Det skal du vide om din shih tzu – den lille løvehund

Shih tzuen er kendt for sin imødekommenhed og sociale natur, og den hører således ind under gruppen af selskabshunde. Med sin karakteristiske, korte snude, sine runde og store øjne, de lange øjenvipper samt det lette underbid er denne hund en nuttet, lille følgesvend.

Hvor stammer shih tzuen fra?

Hunderacen er over et tusinde år gammel og stammer fra Østasien – nærmere bestemt Tibet. Hunderacen har rødder, der strækker til helt til bjergene i Tibet, men den har i flere hundrede år været højt beæret i den tidligere Manchuriet-provins i Kina og senere i flere dele af landet. De kejserlige i Kina havde shih tzu-hunde og avlede på dem. Da briterne ankom, fandt hunderacen vej til England og senere til USA. Hundens funktion har altid været at omgås mennesker, og dens kække natur bringer smil frem, hvor end den kommer.

Hvor stor bliver en shih tzu-voksen?

Shih tzuen er en forholdsvist lille hunderace, der kun bliver op til 20-28 cm høj og opnår en vægt på 4,5-8 kilo. Dens imponerende pelsdragt er silkeblød og består af en overpels, der er lang, glat og tæt, og derudover en blød underuld, som ligger helt tæt på kroppen – lige til at begrave sine fingre i, når du nusser med den. Hunden bliver mellem 10-16 år gammel, hvilket er en høj gennemsnitlig levealder for en hund. Derfor kan du med denne race nyde mange år med din bedste hundeven.

Grundet racens forkortede kranie- og næseknogler er den i gruppen af hunde, der også kaldes brachycephale hunde, som har mindre plads i luftvejene. Dette gør racen disponeret for en række helbredsmæssige udfordringer, såsom vejrtrækningsproblemer og hedeslag. Du bør derfor være opmærksom på, hvordan du bedst muligt holder din hund rask. Du skal blandt andet sørge for at lade din hund slappe mere af på meget varme dage, end andre hunderacer har brug for.

Hvilke farver er en shih tzu?

Hunden findes i mange nuancer af hvid, sort og brun samt i kombinationer af disse farver. Oftest er pelsen mørkere på ørene og omkring øjnene og har en hvid blis i ansigtet. Pigmenteringen på pelsen er også oftest mørkere omkring øjne og snude. Hunderace bliver også kaldt krysantemum-hund, da pelsen omkring næse, mund og øjne gror i forskellige retninger, således at den ligner formen på en krysantemumblomst.

En shih tzus temperament og aktivitetsniveau

Shih tzuen har en social natur, og derfor kan den kun maksimalt være alene hjemme i fire til fem timer. Dog bør dette være undtagelsen frem for reglen. Hunden klarer sig derfor bedst i hjem med mere end én ejer, således at der er flere om at varetage hundepasningen.

Hver hund har sin egen personlighed, men overordnet set er en shih tzu kendt for at være livlig og aktiv og for at have en forkærlighed for leg. Mens nogle er mere kontaktsøgende, finder der også shih tzuer, som er mere selvstændige. For at du skaber de bedst mulige forudsætninger for, at din hund trives som familiehund, er det vigtigt, at den bliver stimuleret socialt, mentalt og fysisk – specielt som hvalp. En god måde at sørge for det på er ved at tilmelde jer et hvalpetræningskursus, hvor din hvalp vænner sig til nye indtryk, lyde, mennesker og hunde.

At en shih tzu-hund er livlig er ikke ensbetydende med, at den skal have store mængder motion. Der er tale om en livlig og aktiv hunderace, som elsker at lege og løbe rundt. Daglige gåture, sjove beskæftigelser med hundelegetøj samt social kontakt er det aktivitetsniveau, din hund har brug for, så den kan udvikle sig på allerbedste vis.

Hunderacen er ofte frisk på at lære nye tricks med belønninger og ros – dette kaldes positive træningsprincipper. I den forbindelse er det en god ide at belønne din shih tzu-hvalp, når den forholder sig stille, da racen har tendens til at give en del lyd fra sig i form af gøen og bjæffen, når noget er anderledes eller nyt. Det er en god ide at vælge fedtfattige godbidder til træningen, da denne hunderace nemt kan blive overvægtig.

Grooming og pleje af din shih tzu

Din shih tzus silkebløde pels kræver en hel del pelspleje. Hunden bør få børstet sin pels dagligt. Til gengæld fælder den minimalt. Når du børster pelsen dagligt, fjerner du døde hår, og du undgår, at pelsen filtrer sig sammen. Dette holder hunden pels og hud sund. Når du har gået en tur med din hund, er det også en god ide at fjerne småting fra skovbund og fortov, der, på grund af shih tzuens korte statur, kan have sat sig fast i pelsen.

Pelsen gror hurtigt, og hvis du ikke selv trimmer din hund, er det en god ide at lave en regelmæssig aftale hos en hundefrisør. Nogle ejere vælger ikke at kortklippe deres shih tzu. Det valg er helt op til den enkelte, men du bør i så fald binde hundens pandehår op, så den får frit udsyn – derfor har du måske også set racen med en sløjfe eller elastik i panden. Der er således en mening med denne form for hundeaccessories.

Gode råd om kost

Den lille størrelse gør, at hunden udsættes for flere frie radikaler, som kan skade celler og DNA, herunder nerve- og immunsystemet. Det kan den rette hundefoder afhjælpe. Foder med et højt indhold af antioxidanter kan give din shih tzu den immunitet, den har brug for. Derudover er foder, som indeholder omega-6- og omega-3-fedtsyrer gode, da de fremmer sund hud og flot pels. Hos Petlux har vi foder til særlige behov, blandt andet hundefoder til pelsglans.

 

Den rette hundeseng til din hund

Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet. 
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.

En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.

Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.

Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge

Relevante produkter